Det var ulovligt, da kæmperestaurant åbnede i tidligere Aldi-lokaler
Det skulle være - og blev siden - "en af Danmarks største restauranter".
Men åbningen af restauranten Sgoyi i tidligere Aldi-lokaler i Kolding har været ulovlig, skriver JydskeVestkysten.
Det drejer som et ventilationsanlæg, som har været ulovligt monteret - og derudover en såkaldt ibrugtagningstilladelse, som ikke har været på plads, skriver JydskeVestkysten på baggrund af dokumenter, som mediet er kommet i besiddelse af.
Restauranten havde første åbningsdag 8. april, men allerede fire dage senere blev Sgoyi ramt af et straks-påbud af Kolding Kommune.
"Kolding Kommune har den 12-04-2024 konstateret at restauranten er åbnet, og bygningen derved er taget i brug, uden byggeriet er færdigmeldt og dokumentation er modtaget. Kolding Kommune har derfor ikke givet tilladelse til ibrugtagning, og den igangværende brug af bygningen er ulovlig", refererer JydskeVestkysten fra dokumenterne.
Det har ikke været muligt for mediet at få en kommentar fra indehaver Tom-Nan til ovenstående.